Mange af de lejligheder, vi maler på Frederiksberg, er boliger, hvor ejerne har tænkt sig at blive boende længe. De vil gerne have, at arbejdet bliver gjort ordentligt én gang, frem for at skulle male om efter få år. Det passer os godt. Vi kan bedst lide de opgaver, hvor der er plads til at gøre forarbejdet grundigt, og hvor resultatet skal kunne holde til både hverdag og nærgående dagslys.
Når vi kommer ud til en besigtigelse, går vi rummene igennem sammen med dig og ser på, hvad der skal repareres, før der kommer maling på. Gamle revner i lofter, løse paneler og døre med tykke lag maling er almindelige her. Du får et skriftligt tilbud, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er med, og hvad der ikke er. Så er der ingen diskussion bagefter.
Herskabslejligheder og andelsforeninger
En stor del af boligerne på Frederiksberg er herskabslejligheder fra omkring århundredeskiftet med højt til loftet, stukrosetter, brystningspaneler og dobbelte fyldningsdøre. Mange ejendomme er andelsforeninger med egne regler for, hvornår der må arbejdes, og hvordan trappen skal beskyttes. Træværket er ofte malet mange gange med forskellige typer maling, så vi tester vedhæftningen og sliber grundigt, før vi lægger nyt på. Det er her, forskellen på en hurtig og en holdbar finish opstår.
Vil du have et hurtigt overslag, kan du bruge vores prisberegner. Læs også om alt det malerarbejde, vi udfører.